Småland i 2010

Småland

Landsdelen Småland

Småland er en landsdel i Sverige på størrelse med Jylland. Mens der i Jylland bor 2.6 millioner, bor der kun 750.000 mennesker i Småland. Det er de tre län Jönköping, Kalmer og Växjö, som udgør Småland.

Vi har så brugt en del af juni måned på at udforske en del af Småland. Det kan varmt anbefales at se mere til dette område.

Vi startede med et stop ved Huseby bruk, ligger ved vej 23, cirka 20 km vest for Växjö. Spændende med de gamle bygninger, møller, kraftstation, samt en masse lokale kunstnere, håndværkere og andet godtfolk.

Næste stop var Växjö med cirka 60.000 indbyggere. Växjö er en stor handelsby, uddannelsesby og en by som har forstået at vokse, men stadig bevare det at være en gammel flot by. Man bør besøge udvandrermuseet, glasmuseet, domkirken og selve byen med de gode spisehuse.

Det blev til et par dage på Evedals camping og med smutture i området, Kronobergs slotsruin, Runes Bensin, gravhøj i Ingelstad.

Vi fik også en dag i Tingsryd, her tager man det bare helt roligt. Vi var en tur i Börjes varehus, varehuset er enormt i forhold til byen, hvis man har oplevet Daells Varehus i gamle dage, så er det sådan det ser ud. Håndmalede prisskilte, tegninger på væggene, personalet går rundt i blå kitler.Det er Börjes i Tingsryd. Vi fik også set på H. M. Bergs Korg - Slöjd - Utemöbler og en masse andet til fornuftige priser, Bergs forretning ligger i den sydlige del af Tingsryd. Tingsryd camping er er også en fin plads, moderne, badeland, hoppepude, legeplads og en masse fastliggere.

Glasriget

Området ved Lessebo - Kosta er et mekka for glaskunst. Vi fik set en masse glaskunst, vi fik også set selve processen med at puste og forme glas på Kosta Glasbruk. Det var spændende at gå rundt blandt glaspusterne og høre lidt om deres arbejde.

Vi var også inde på Lessebo Papirbruk, Sveriges sidste papirfabrik for håndlavet papir. Sjovt at se hvordan den ægte vare med vandmærke, logo med mere stadig laves.

Inden turen gik mod Kalmar var vi en tur i Grönåsens Elgpark i Kosta, deres reklame er bedre end elgparken, men det gav lidt motion med rundturen, for at se seks elge. Deres shop med souvenir er sindsyg dyr.

I 2004 var vi en tur i Kalmar en enkelt dag, så derfor igen. Stensö camping er en fin plads, lidt slidt, men alt er i orden.

Vi var en tur på Kvanholmen, den gamle by med domkirken, træhuse og länstyrelsen. Det er ikke mange andre byer, som har et helt område i bro og stenlægning, som denne bydel?

Solliden og Borgholm

Öland, som er på størrelse med Bornholm, er ikke kun turister, man har ruinen af en gammel fæstning/borg, ved ikke om det er Europas største? Men den er stor og fantastisk og sikke en historie den gemmer på. Den skal ses.

Den svenske kongefamilie har deres sommerresidens Solliden, næsten ved siden af. Solliden er ikke særlig stort, men der er en park som er ganske enestående. I år skal Kronprinsesse Victoria giftes, så der var også en udstilling om alt det kongelige, det var fint at se hele denne billedhistorie fra de sidste 150 år.

Kustvägen

Vi fortsatte fra Kalmar mod nord, de sidste 20 km før Mönsterås tog vi den gamle kystvej, det var lidt længere at køre, men sikke en natur og et par gamle slotte, ruiner og klostre ligger på denne strækning. En ting var meget sjov at se, på Öland/Borgholm ville man ikke have spedalske, derfor blev der opført et kloster, som skulle tage sig af de spedalske, det fik vi set ruinerne af.

Mönsterås

Endnu en by, som er helt nede i tempo. Byen ligner mere et maleri, der er ikke et græsstrå som vender forkert, alt er også nymalet. Der er også store moderne butikker, men selve bykernen er som for 50 år siden.

Västervik

Västervik er nok mest kendt for Lysningsbadet? Men byen er nu ganske flot, vi fik et kigget et par timer på byen. Jeg fik også set hvor Bjørn fra ABBA mener at der kan ligge et nyt trækplaster til byen. Vi blev ikke på Lysningsbadets camping, vi er ikke til store badelande, spa, massage og hoppetårne, og slet ikke til de der 350 kroners pladser.

Fra Västervik kørte vi mod Vimmerby, efter 10 km møder man et skilt med Smalsporbane, så den måtte vi lige kigge på. Mærkeligt at man lige laver en bane, hvor sporene er 30 cm smallere end ellers. Men det har man gjort.

Vimmerby

Man starter allerede 35 km før byen med at fortælle at man er Astrid Lingrens eventyrrige, så man smutter ikke lige forbi Vimmerby.

Alle kender og har set Emil, Ida, Line, Pippi, Alfred og alle de andre, derfor kunne det også være sjovt at se hvor de er kommet til verden både i bogform og på film. Vi fik både set hvor Astrid sad og fik ideer og hvor Emil snittede sine figurer. Man bliver næsten barn igen, når man ser det hele live.

Vimmerby lever godt af alle de turister, det bærer byen præg af, alt er fint og der bliver bygget en masse. Det er en fin handelsby, skønt også at have set den by.

Vi valgte Nossenbaden camping to kilometer øst for Vimmerby, der står at det er en fin og rolig plads. Det passer fint med fin og rolig, men campingfatter burde ikke tage det så bogstaveligt, der skal altså laves lidt på sådan en plads. Vi var der torsdag, fredag, lørdag ingen af dagene blev der vasket af eller tømt en skraldespand, lørdag var der kun toiletpapir på et af toiletterne. I et af baderummene lå der alle dage de samme 3 vatpinde og den tomme ølflaske. Køkkenet var meget snavset, skaldespanden havde top på. Det kemiske toilet kunne trække tårer frem på selv en garvet mand. Städning ville gøre undervækker.

Eksjö

Eksjö er de gamle træhuses by, så den by måtte vi også kigge på. Vi var så heldige at det var dagen, hvor de nye studenter havde optog gennem byen med et stort musikorkester i front. Hele optoget sluttede ved kirken, hvor studenter, forældre og lærere fortsatte ind i kirken. Vi andre kunne så nyde lidt mere musik, mens vi fik set på flere af de flotte gamle træhuse. En hyggelig by, som vi sikkert besøger igen.

Sävsjö

Sävsjö er en mindre provinsby, men utrolig hyggelig og så er deres campingplads det man forstår ved en skøn svensk plads med ro, skøn udsigt, ned til en sjö, fin badestrand, stor legeplads, fine servicebygninger, søde hollandske værtsfolk og billige priser for camping.

Vi fik set lidt af byen, borgruinen hvor der lige i dag var musik for en indbudt kreds og Vallsted kirke hvor der var barnedåb og bryllup. Sävsjö er en todelt by, forstået på den måde at togbanen Malmö-Stockholm går gennem byen, der er derfor kun et par steder man kan komme til den anden halvdel.

Tomtabacken

Jeg havde også en ide om at stå på det højeste sted i Småland. Når man er i Sävsjö passer det fint at køre de femten kilometer mod nordvest, for at opleve Tomtabacken, som er højeste sted i Småland med sine 377 meter. Vi havde 22 grader og helt klart vejr, så man kunne kigge milevidt omkring, ikke uden grund har man placeret tv og mobilmaster her, kønne er de ikke, men det giver fem streger på mobilen.

Kleva gruva 1691

Vi skulle også se Vetlanda, det er en by med 13.000 indbyggere. Det er en lille provinsby, hyggelig og pæn. Nu har vi kørt fra Eksjö til Sävsjö og Vetlanda, så krydser man Emån flere gange, Emån er det største vandløb i det Smålandske højland.

Ved Holsbybrunn krydsede vi igen Emån og fortsatte op i højlandet for at se Klevas gruva. Man ved ikke så meget om kobbermængden fra Klevas gruva, man har dog nogle gamle notater liggende, der er årligt udvundet 4.500 kg kobber, for at få kobberet udvundet har man måtte bryde omkring 900.000 kg malm. Når man tænker på at det skete fra 1691 og frem, så er det ikke de moderne maskiner der har lavet arbejdet, der er blevet puklet noget på den tid. Men spændende at se det.

På de snørklede og mange steder grusveje tilbage til Sävsjö, fik vi set hvor de laver Myresjöhuse, ellers var det mest det smålandske landskab.

Vandring i naturen er altid godt, så vi gik et par gange rundt om søen ved campingpladsen, turen er 3.7 km og med en dejlig natur, og fine grusbelagte stier. Man får også lidt oplysninger, jeg vidste ikke at Sverige hvert år udvider sit skovareal med 75 millioner m3 træ, det svarer til en brændestak som er 3 meter bred, 10 meter høj og strækker sig fra Stockholm til Athen. Der arbejder cirka 300.000 personer i skovvæsnet, træ udgør 25% af Sveriges eksport, så blev vi så kloge.

Herunder er der link til sider med billeder til de steder vi besøgte.

ToveTove og Knuds hjemmeside om camping, børn og meget andet.Knud